Nyhedsarkiv forårssemester 2007

5/7: Valg udskrevet til studienævn og akademisk råd
Der er blevet udskrevet valg til studienævn og akademisk råd på ASB.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvad det vil sige at sidde i studienævn eller akademisk råd, kan du informere dig under “kollegiale organer” i menuen i venstre side.

12/7: Praktikordning forbedret for kandidatstuderende
Praktikordningen som økonomi kandidatstuderende har mulighed for at tage på deres 3. semester har hidtil givet 10 ECTS point for 400 timers arbejde og 15 ECTS point for 800 timers arbejde. Et ECTS point skal belastningsmæssigt svare til ca. 28 timers arbejde, hvorfor især 15 points praktikordningen har virket helt urimelig, da dette egentlig svarer til 53,33 timers arbejde pr. ECTS point, dvs. næsten en fordobling i forhold til den belastning, som det skal svare til. Endvidere vil et 15 points praktikophold besværliggøre muligheden for at tage de sidste 15 ECTS point inden for 3. semester som skolen opfordrer til, da de 800 timer fra september til januar vil svare til, at man skal arbejde 38-40 timer i ugen, og derfor vanskeliggøre at få tid til at følge fag ved siden af. Dette betyder, at den studerende bliver nødt til at tage valgfag på andre semestre eller på Summer University, som ikke kan ses som optimalt af hensyn til andre fag såsom linjefag, behov for indkomstindtjening i ferien, studieforlængelse i forhold til hovedopgaveskrivning mv.

Ved at fremføre ovenstående argumenter, samt yderligere sammenligning med andre studieordninger og skolens udviklingskontrakt, opfordrede repræsentanterne for de kandidatstuderende, til at ordningen skulle revurderes. Dette resulterede i en reduktion af 15 points praktikordningen fra 800 timer til 600 timer. Dette er noget mere realistisk i forhold til ECTS belastningen og muligheden for at følge fag ved siden af sit praktikforløb. De studerende var godt tilfreds med ændringen, og ser det som en væsentlig forbedring af praktikordningen.

10/6: Christian Jølck stiller op til Universitetsbestyrelsen
Christian Jølck stiller op som kandidat til Universitetets bestyrelse. Christian læser Bsc. in Business Administration, men skal starte på Finance and International Business efter sommerferien. ASB Studenterforum støtter Christian som kandidat og vil derfor bakke ham op under valgkampagnen til efteråret.

14/5: Spidskandidat til Universitetets bestyrelse
Til november skal der igen være valg til universitetets bestyrelse, og der søges derfor i øjeblikket kandidater, der er interesserede i at stille op. Da det er i universitetsbestyrelsen, at de overordnede strategiske beslutninger angående ASB tages, er det vigtigt, at der sidder studenterrepræsentanter med til at varetage de studerendes interesser.  Hvis du er interesseret i at stille op, eller hvis du ønsker mere information om posten kan du kontakte Gitte Madsen på formand@asbstudenterforum.dk

1/4: Ny kommunikationsansvarlig ansat
Den 1.4 ansatte ASB Studenterforum en kommunikationsansvarlig til at varetage en række forskellige opgaver, der skal hjælpe med at sætte mere fokus på ASB Studenterforums aktiviteter. Kommunikationsansvarlig Mia Nielsen kan til enhver tid kontaktes på kontakt@asbstudenterforum.dk.

28/3: Pladskampagne
Den 28. marts lancerer ASB Studenterforum en større kampagne, der sætter fokus på det meget omdiskuterede pladsproblem på Handelshøjskolen. Vi vil være synlige på skolen, hvor vi bl.a. omdeler flyers med informationer om pladsproblemet, tiltag fra skolens side samt vores forslag til akutte løsningsmuligheder. Endvidere vil der informeres via storskærme og uddeles postkort og slikkepinde. Vi håber, at kampagnen kommer til at skabe debat og på sigt give os noget mere plads! Se vores flyer med info om pladskampagnen her.

8/2: ASB Studenterforum bliver optaget i fællesrådet
Efter fusionen med Aarhus Universitet er det oplagt at indlede et officielt samarbejde mellem de studerende på Handelshøjskolen og Universitetet. På den måde kommer vi studerende til at fremstå som en samlet gruppe, og vi kan derved yde en større og stærkere indflydelse der, hvor der tages beslutninger om vores uddannelser. Optagelsen i Fællesrådet styrker de studerende på Handelshøjskolens muligheder for at engagere sig på flere niveauer af Universitetet – eksempelvis i universitetsbestyrelsen. ASB Studenterforum vil i samarbejde med Studenterrådet arbejde for at sikre de studerende de bedste vilkår.

1/2: ASB Studenterforum har set dagens lys
ASB Studenterforum er det nye navn for Handelshøjskolens studenterpolitiske forening. Foreningen hed tidligere StudenterPolitisk Sammenslutning (SPS). ASB Studenterforum har planer om at komme til at fylde væsentligt mere på skolen, end StudenterPolitisk Sammenslutning har formået i de to år foreningen har eksisteret.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>